Gå til sideindhold

Extreme Day

EXTREME DAY - FREDAG UGE 41

EXTREME DAY ER OPLEVELSESRIG DAG, HVOR VI BYDER PÅ AKTIVITETER, SOM UDFORDRER FYSIKKEN, GIVER NATUROPLEVELSER OG TEAMSPIRIT I EN NY SAMMENHÆNG.

 

Fredag før efterårsferien er organiseret som et postløb, hvor eleverne er inddelt i hold og dyster mod hinanden. Alle aktiviteterne er lavet med henblik på at udfordre hovedet såvel som kroppen.
Eleverne lærer at samarbejde og koordinere med andre elever, samt får testet deres egen ydeevne både intellektuelt og fysisk. Og så er der jo det med holdånd og -konkurrence!

 

LÆRINGSMÅL
Dagens aktiviteter knytter sig til eksisterende læringsmål under faget idræt.

  • Vidensmål: Eleven har viden om samarbejdsmetoder inden for alsidige idrætsaktiviteter
  • Færdighedsmål: Eleven kan udvikle konstruktive samarbejdsrelationer i idrætslige aktiviteter
  • Vidensmål: Eleven har viden om koncentration i relation til kropskontrol
  • Færdighedsmål: Eleven kan fastholde koncentration og fokus i idrætsudøvelse.

 

SUPPLERENDE LÆRINGSMÅL

  • Eleven kan vurdere muligheder og forpligtelser i aktiviteterne.
  • Eleven har viden om samarbejdsmetoder i idrætsaktiviteter
  • Eleven kan omsætte deres viden om kropsspænding, balance og styrke i aktiviteterne til, hvordan aktiviteten løses hurtigt muligt.

 

PRAKTISK INFORMATION

  • Tidspunkt/Antal timer: fredag i uge 41 kl. 8.30-13.00
  • Kun for klassetrin: 9. klasse
  • Antal elever: Eleverne deltager i hold a 8-12 deltagere
  • Sted: Quark
  • Sæson: Fredag i uge 41
  • Ungdomsskolen sørger for: Instruktører, samt alle materialer på dagen
  • Din skole sørger for: 1 lærer/pædagog pr. klasse på selve dagen, samt 1 lærer/pædagog pr. skole til informationsmødet den. 3. oktober 2023 kl. 14.30-15.30 i Enghøjhuset.

 

TILMELDING

Du tilmelder dig ved at skrive til friluftsvejleder@hvidovre.dk

Tilmeldingsfrist: Fredag den 9. september 2023



Senest opdateret 18.04.2023 10:51 af DFF
Apricore logo