Eksperimentér, skab og opdag
Hvad sker der, når du kombinerer en gammel kuvert, 3 stykker guldtape, en tom køkkenrulle og lidt maling? Det finder vi ud af sammen på holdet ART-LAB – men det er sikkert noget, du ikke vidste du kunne lave.
På Art Lab kan du forvente:
- Eksperimenter med materialer: Vi arbejder med papir, blade, bøger, stof, kort og meget andet – kombineret med maling, tusser og blyanter.
- Leg med lag og teksturer: Vi udforsker former, farver og overflader, og langsomt opstår der noget, der er helt dit eget.
- Genbrug som råmateriale: Det, der næsten skulle smides ud, bliver til kunst.
- Ingen facit – bare nysgerrighed: Her er plads til at prøve sig frem – og du bliver overrasket over, hvad du kan, uanset om du er total begynder eller bare elsker at eksperimentere.
ART-LAB er for dig, der har lyst til at skabe og eksperimentere i et fællesskab, hvor vi deler idéer, griner af det der ikke gik som planlagt, og hygger os undervejs.