Gå til sideindhold

Om Ungdomsskolen

På Hvidovre Ungdomsskole vægter vi værtskab, deltagelse og fællesskab. Vi mener at det er gennem det gode værtskab vi skaber gode fællesskaber med deltagelsesmuligheder for alle unge.

 

Ungdomsskolens tilbud

 

Fritidsundervisning

Et Fritidstilbud, hvor du tilmelder dig de eftermiddag/aftenhold, som du har tid og lyst til at være en del af. Her er du sammen med andre unge, som har valgt ud fra de samme interesser som dig. Man kan benytte vores fritidstilbud fra man går i 6. klasse til man er 21 år. Se vores fritidstilbud her

 

Dagtilbud

Vores dagtilbud som består af 8, 9 og 10.U, samt 10. klasse.

8, 9 og 10.U, er et skoletilbud til unge der har brug for omsorg og god vejledning frem imod deres afgangsprøver. De unge har det til fælles, at de kan profitere af et trygt og forudsigeligt undervisningsmiljø. Henvisningen foregår via et Tværfagligt indstillingsnetværk på Ungeområdet.

 

10.U er et særligt undervisningstilbud, som du ikke selv kan vælge på Optagelse.dk. I 10.U er der færre elever og flere voksenressourcer. 10.U er nomeret til 10-12 elever og to lærere. Her modtager den enkelte elev et fleksibelt og individuelt undervisningstilbud med minimum dansk, matematik og engelsk. Læs mere om vores U. klasser her

 

10. klasse er et uddannelsestilbud til dig, der efter grundskolen ønsker en styrket uddannelses parathed og yderligere afklaring inden valg af ungdomsuddannelse. I 10.klasse er der tre obligatoriske fag; dansk, matematik og engelsk. Du skal desuden vælge studieretning, en række valgfag og prøve kræfter med forskellige brobygninger til ungdomsuddannelserne. Læs mere om vores 10. klassecenter her

 

Åben skole

Folkeskolesamarbejdet er en række tilbud til Hvidovre Kommunes folkeskoler. Her tilbyder vi bl.a. en række friluftaktiviteter, førstehjælp, elevrådsarbejde og meget mere. Læs mere om vores folkeskolesamarbejde her

 

Vi glæder os til at se dig på Ungdomsskolen!

 



Senest opdateret 20.06.2024 09:40 af DFF
Apricore logo