
Samtalekebab: Kom og få en samtale om fremtiden!
Dette hold er for dig, der ønsker at blive klogere på fremtidens muligheder.
Vi begynder hver undervisningsgang med at hente kebab og spise den på Ungdomsskolen. Mens vi nyder vores kebab, dykker vi ned i vigtige emner som ungdomslivet, valg af uddannelse og hvad det vil sige at blive voksen. Du vil få vejledning i uddannelse samt eksamensvejledning, lære at lave budgetter og meget mere.
Undervisningen giver dig indsigt og redskaber til at navigere i ungdomslivet. Du vil kunne spejle dig i de andre unge på holdet og opdage, at du nok ikke er den eneste, der er usikker på, hvad du skal efter 9. eller 10. klasse :-) Vi skal også tale om de udfordringer og glæder, der præger hverdagen, og hvordan man håndterer dem.
I begyndelsen vil jeres underviser facilitere undervisningen, men efter et par gange vil du være med til at bestemme, hvad du har brug for en samtale om.
Samtalekebab er for alle, der har brug for og lyst til at være en del af et fællesskab, hvor vi deler hverdagen og fremtidens store og små spørgsmål.
Kom og vær med, når vi starter samtaler over kebab!