Du skal vælge Hvidovre Ungdomsskoles 10. klassecenter fordi:
Vejledning hele skoleåret
10. klassecenteret har en fast uddannelsesvejleder tilknyttet skolen. Her står døren åben for dig, når du har behov for personlig vejledning. Uddannelsesvejlederen, din kontaktlærer og dine andre lærere vil i samrabejde vejlede dig og tale med dig om din personlige, faglige og uddannelsesmæssige udvikling - Vi vil dig! Vi lytter til dig!
Din uddannelsesvejleder hjælper med at lave papirerne, hvis du finder en praktikplads og vil prøve dig af i job eller uddannelse.
Uddannelsesplanen er omdrejningspunktet
Du skal udvikle og tilpasse din uddannelsesplan gennem hele skoleåret. Det gør du sammen med uddannelsesvejlederen. Du får vejledning om uddannelsessystemet, brobygning og din uddannelsesparathed. Sammen styrker I dine personlige, sociale og faglige kompetencer.
Hvidovre Ungdomsskoles 10.klassecenter samarbejder med en bred vifte af uddannelsessteder
Du kan få mulighed for at opleve forskellige gymnasiale uddannelsestilbud fx Hvidovre Gymnasium & HF, NEXT København og NEXT Sydkysten Ishøj. I disse brobygninger vil gymnasiet tilrettelægge et forløb, der giver en god indsigt i det faglige indhold og et indtryk af studiemiljøet.
Er du mere til håndværk, byggeri, omsorg, sundhed, mad osv. Har du mulighed for at komme i brobygning på blandt andet Hotel- og restaurantskolen, SOSU H, NEXT og TEC.
10. klassecenteret er en ny arena, hvor du kan forlade en gammel, fastlåst rolle og skabe dig en ny.
Vi glæder os til at møde dig til et anderledes og udviklende år på din vej videre ud i ungdomslivet.