Gå til sideindhold

Praktisk information

Vi har samlet de mest almindelige spørgsmål her på siden. Mangler du svar på andet, er du velkommen til at kontakte os. 

 

HVAD ER UNGDOMSSKOLEN?

Ungdomsskolen er et kommunalt tilbud til dig, som enten bor eller går i skole i Hvidovre Kommune.

Ungdomsskolen tilbyder undervisning for unge fra 6. klasse og indtil det 21. år – du må ikke være fyldt 21 år før sæsonstart i september.

 

HVAD KOSTER DET AT GÅ PÅ UNGDOMSSKOLEN?

Ungdomsskolen er et frivilligt tilbud. Du tilmelder dig de hold, som du har tid og lyst til.  Næsten al undervisning er gratis - undtaget er: knallert, sociale events og studieture.  Husk at din tilmelding først gælder, når der er betalt rettidigt.

 

HVOR LANG ER JERES SÆSON?

De fleste hold starter i uge 38 og slutter i uge 12 eller 13. Der er ikke hold på Ungdomsskolen i skolernes ferier. Studieture og sociale events kan ligge uden for sæson.

 

FÅR JEG BESKED HVIS JEG ER KOMMET PÅ ET HOLD?

Cirka en uge før holdstart i uge 38 sender vi et mødebrev med alle vigtige informationer til dig eller dine forældre på digitalpost og en sms til dig. Efter uge 38 bliver der sendt sms til dig og dine forældre, hvis du har fået plads på et hold.

 

HVEM TAGER IMOD MIG PÅ UNGDOMSSKOLEN?

Der er to Aftenværter (AV’er) til stede hver aften i Ankomsthallen. Aftenværterne er voksne, som laver ugentlige aktiviteter og samtidig kan hjælpe dig, hvis du har spørgsmål eller bare har lyst til en snak. 

 

TAGER I BILLEDER AF MIT BARN?

For at kunne vise hvad vi laver i dagligdagen, vil der blive taget billeder. Alle forældre til et barn, der starter på skolen, får et link tilsendt til en samtykkeerklæring. Denne skal underskrives af dig som forældre. Du bestemmer derfor selv, om vi må tage billeder af dit barn. 

 

HVAD ER REGLERNE PÅ SKOLEN?

Det er ikke tilladt at drikke energidrikke eller bruge nikotinpræparater på skolen. 

Vi serverer æbler og gulerødder på skolen for at stille den lille sult. Hav gerne din egen madpakke med, da en aften kan være lang. Det er ikke en mulighed at gå ud og købe mad i undervisningstiden.

 

HVORDAN MELDER JEG AFBUD?

Du kan melde afbud på flere måder. Det er vigtigt du melder afbud, så vi ved du ikke kommer. Der bliver sendt en sms til dine forældre, hvis vi ikke har fået besked om, at du ikke kommer. 

Du kan melde afbud ved at sende en sms til: 25438082 i beskeden skriver du: Afbud, dit navn og dit hold. Du kan også sende en mail til: ungdomsskolen@hvidovre.dk eller ringe til os på telefon: 36472650 (tast 1). Telefonen er i sæsonen åben fra kl. 09.00-20.00.

 

FÅR JEG BESKED HVIS DER ER ÆNDRINGER PÅ MIT HOLD?

Vi sender en sms til både dig og dine forældre, hvis f.eks. dit hold er aflyst, eller der er andre ændringer. 

 

HVOR LIGGER UNGDOMSSKOLEN?

Vi holder til i Enghøjhuset, Bødkerporten 1M (Ankomsthallen). Enghøjhuset ligger tæt på Avedøre Station og bus 1A kører lige til døren. Næsten alle vores aktiviteter er samlet her. 

 

KAN MAN FØLGE MED I HVERDAGEN PÅ UNGDOMSSKOLEN?

Ja! Du kan følge os på Facebook, hvor vi løbende deler informationer om hold, aktiviteter samt sjove indslag fra hverdagen. Vi er også på Instagram. Du kan finde os ved at søge på Ung2650.

Apricore logo