Gå til sideindhold

Nyheder

Juli/august 2026

 

Programmet for den kommende sæson er ved at blive trykt og der vil landet et fysisk eksemplaer i postkassen hos alle i Hvidovre Kommune som går i 6. klasse og opefter.

Vi synes selv vi har fået sammensat et alsidigt program med masser af spændende hold og håber naturligvis, at der også er noget som falder i din smag.

Man kan tilmelde sig alle de hold man vil og det er gratis, dog med undtagelse af ganske få hold som bl.a. studieture og knallertkørekort.

 

Du kan tilmelde dig fra den 1. august.

 

Marts 2026

 

Så er sæsonen slut for denne gang. Vi glæder os til at se jer igen til september, når den nye sæson starter.

 

Hvis du ønsker at printe et Ungdomsskolebevis for de hold du har deltaget på i denne sæson, så kan du hente det med hjælp fra nedenstående guide.

December 2024 & Januar 2025

Nyt elevråd & nyt fra elevrådet 

Vi har valgt et elevråd, som består af 9 engagerede elever fra vores forskellige fritidshold. 

Elevrådet arrangerer julehygge for de andre elever fredag d. 6. december på Ungdomsskolen. Her skal der spises risengrød, spille bingo og se julefilmen: The Grinch.  Derudover er Elevrådet optaget af mobning og er i gang med at lave en Kahoot som sætter fokus på emnet. Kahooten vil i det nye år “køre” i Ankomsthallen hver dag i en uge.

 

Ny sæson

I år har vi delt vores sæson op i 2. Det betyder at hvis dit barn vil fortsætte på sit hold eller prøve et nyt hold, så skal de tilmelde sig igen her. De kan også få én af Aftenværterne til at hjælpe, når de er på hold hos os. 

 

Buddy-ordning på  Ungdomsskolen

Fællesskabet er vigtig på Ungdomsskolen - og mange nye fællesskaber bliver skabt på vores hold. Det vil vi understøtte med en buddy-ordning på holdene. Ordningen har til formål at vores elever hjælper hinanden med stort og småt, så alle føler sig trygge, når de er på Ungdomsskolen. De vil i grupper af 3-5 unge lave en kontrakt, som Elevrådet har været med til at lave, hvor de laver aftaler om f.eks. at sige hej til hinanden, tjekker op på hinanden, hvis én er syg og sørge for at ingen føler sig alene i pauserne.

 

Afslutning og juleferie

I uge 51 er det sidste undervisningsuge i denne sæson. I hele uge 51 serverer vi æbleskiver til eleverne i Ankomsthallen. Vi skal sige farvel og forhåbentligt på gensyn i den nye sæson. 

 

I uge 52 og uge 1 holder vi juleferie, og der er derfor ikke undervisning på Ungdomsskolen i de to uger. Vi starter op igen mandag den 6. januar i uge 2.

 

Sociale ture og workshops

Vi tilbyder en masse ture og workshops i det nye år. 

Dit barn kan tilmelde sig her

 

Vi ønsker alle elever og forældre en glædelig jul!

Apricore logo