LOKAL SAMMENHÆNGSKRAFT & KENDSKAB
Samarbejdet mellem Hvidovre kommunes folkeskoler og Ungdomsskolen skal styrke den lokale sammenhængskraft. Det skal bidrage til, at eleverne stifter bekendtskab med fremtidsmulighederne, som Hvidovre rummer - herunder Hvidovre Ungdomsskole, som alle unge i kommunen fra 6. klasse kan benytte frit.
ELEVERNES LÆRING & LÆRERNES MÅL
Ungdomsskolens tilbud bidrager til variation i skoledagen og til at differentiere undervisningen, så den imødekommer og udfordrer den enkelte elevs faglige niveau og sociale- og personlige kompetencer. Alle vores tilbud tager udgangspunkt i folkeskolens formål og fagenes mål.
UNGDOMSSKOLENS UNDERVISERE
Vores undervisere har solid faglig baggrund fra forskellige professioner samt forskellige pædagogiske uddannelser. Det vigtigste hos underviserne er deres engagement og faglighed i netop den aktivitet, som vi tilbyder de unge.
Ungdomsskolens tilbud i folkeskolesamarbejdet kan i år, som et forsøg, udelukkende ses på hjemmesiden.
Vi åbner for booking den 1. juni 2025, og du kan booke til din klasse på samme måde, som du plejer.
Til en start tilbyder vi ”En dag på havnen”, ”Vinterbadning”, ”Obligatorisk førstehjælp for 6. og 7. klasserne”, og som noget nyt ”Demokratidag”.